Innovation i skolen med 1925 modellen

Her gør vi det nemmere for lærere og pædagoger at undervise i innovation og iværksætteri i folkeskolen. Herunder finder du alle de rosende ord. I menupunkterne ovenfor finder du al den viden og de værktøjer, som du frit må benytte i din klasse, på din årgang eller på hele skolen, som Vamdrup skole har gjort med succes.

“I Gentofte Kommune arbejder vi med innovation på mange niveauer både på vores skoler og blandt medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere. Vi har haft stor glæde af at bruge værktøjerne fra 1925-modellen til alt lige fra 8. klasses elever, en 24-timers unge-camp hvor flere end 100 unge deltog samt ved en konference for skolebestyrelse, politikere, elever, medarbejdere og ledelse. Værktøjerne i 1925-modellen er håndgribelige og konkrete og er knyttet op omkring en stærk fortælling, der visualiserer og levendegør værktøjerne i dagligdagen. Jeg vil blot anbefale alle at komme i gang,”

Tina Lykkegaard Marker, projektchef, Gentofte Kommune

Har I ambitioner på jeres skole om at arbejde med:

Innovation

Iværksætteri

21st Century Skills

Den åbne skole

I et skønt mix, så er et forløb med 1925 modellen lige noget for jer. 1925 modellen er oprindeligt udviklet til virksomheder for mere end 13 år siden og tager afsæt i elementer, der styrker både medarbejdere og elever i arbejdet med at tilegne 21st Century Skills i undervisningen. Modellens fem faser passer derudover perfekt til en uges skoleskema, men kan sagtens udvides.

Erfaringerne viser, at lærere og pædagoger også sætter pris på modellen, fordi den tager afsæt i faglighed og vidensproduktion, herefter udvides med tværfaglighed, udfordres med omverdensforståelse og virksomhedskontakt, og slutteligt leges med idéer og der bygges prototyper. Der er endda taget hensyn til, at eleverne skal lære at præsentere og derfor bruges korte elevatortaler og de trænes i at udøve kritisk tænkning.

Børnene lærer en metode at kende, som efterspørges på alle arbejdspladser. Den kan de bruge resten af deres skoletid – og liv. Den udløser en innovationsfjeder i alle fag. Den kan bruges hver gang de laver projektuge, skal i skolepraktik eller gennem deres uddannelsesparathedsvurdering.

Alle elever – fra 0. klasse til 9. klasse – kan medvirke til at løse rigtige menneskers rigtige problemer og deres lærere og pædagoger kan selv undervise dem i en sikker og systematisk model, som fremmer innovation og iværksætteri.

Alle skoler i Danmark kan få adgang til det materiale, som skoler i Gentofte og Kolding kommune har brugt med succes. Det hele er pakket ned til tre timers videoundervisning med tilhørende bilag, som lærere og pædagoger kan downloade og se, når det passer dem. Og som de kan vise for eleverne i undervisningen.

 ”I hele uge 46 arbejdede alle elever på Vamdrup Skole med innovation og foretagsomhed med afsæt i 1925 modellen. Det kom der rundt regnet 150 mulige løsninger ud af, på udfordringer, som var tilgået os fra forskellige instanser fra nær og fjern. Disse løsninger gav konkrete bud på tiltag, der reelt kunne gøre en forskel for eleverne selv og mange andre, som eksempelvis borgmesteren, Dansk Auto Logik og Isover. Det skal i den forbindelse nævnes, at Dansk Auto Logik reelt tog et af elevernes forslag i  direkte anvendelse. Vigtigere end de konkrete forslag i forbindelse med uge 46 var dog den nysgerrighed, kreativitet og målrettethed, som arbejdet med 1925 modellen forløste i eleverne. For lærere og pædagoger har arbejdet med 1925 modellen betydet et indblik i en ny måde at arbejde på: en måde, hvor man skal turde slippe tøjlerne og leve med den usikkerhed, der ligger i, ikke at kende udkommet på forhånd – ikke at kunne sætte to streger under facit. Dette har været angstprovokerende for nogle, men desto større har tilfredsstillelsen været ved at lykkes med projektet.”

Skoleleder Per Rudbæk, Vamdrup Skole (til venstre er det tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby).

“Det er en simpel og god løsning, som man skal være kreativ for at finde frem til.” 

Sagde driftsdirektør Steffen Yde, Dansk Auto Logik om elevernes løsning.

“Jeg besøgte Vamdrup skole i løbet af deres foretagsomhedsuge. Jeg vil gerne have udbredt endnu mere, at alle børn på alle kommunens skoler arbejder med design og innovation. Kolding kommune har en designvision, der lyder: “Sammen designer vi muligheder for et bedre liv gennem entreprenørskab, social udvikling, uddannelse og viden” Derfor er det utrolig vigtigt at børnene bliver dygtige til at forstå og praktisere det, så de kan gå direkte ud af skolegården og skabe værdi for det omgivende samfund.”

Borgmester Jørn Pedersen, Kolding kommune

 

Hvilken hjælp får skolerne helt præcist?

1925 modellens innovationsskole er udviklet med øje for at gøre det muligt for skolerne selv at køre disse forløb i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Alt hvad man har brug for som skole er til rådighed digitalt. For at skubbe processen igang kan man dog tilkøbe lidt proceshjælp fra nogen, som har prøvet det før på andre skoler.

Opstart

Møde med skolens ledelse

Hvilke erfaringer har andre skoler gjort sig?

Hvad vil vi med forløbet?

Hvordan skal skolens omverden involveres?

Planlægning Hvor mange klasser skal være med?

Hvordan skal skolens lærere og pædagoger arbejde med det?

Hvordan tilrettelægger vi skemaet i god tid, så der er plads til det

Hvordan skal vi efterlyse de krystalklare spørgsmål

Hjælp til formulering af de krystalklare spørgsmål

 

Introduktion

Foredrag om modellen og andres skolers erfaringer holdes for lærere, pædagoger, forældre, bestyrelse etc.

 

Træning

Undervisningsvideoer om metoden. Særlige afsnit for indskolingen, som har fået udviklet en tilpasset model.

Værktøjskassen til download

Planlægningsværktøjer

Skemaer – eksempler for alle årgange fra andre skoler

Interviews med lærere og pædagoger

Billeder fra andre forløb

Tjeklister

  • Hvordan efterlyser vi krystalklare spørgsmål fra virksomhederne
  • Hvordan formulerer vi krystalklare spørgsmål
  • Hvordan indretter vi skolen i løbet af forløbet?
  • Hvor kan man skaffe materialer til prototyper?
  • Hvilket tilbud skal vi sørge for til børn med særlige behov?
  • Hvilke roller skal vi tildele hinanden?
  • Hvordan inviterer vi omverdenen ind?
  • Hvordan præsenterer vi elevernes løsninger?

 

Hjælp

Hjælp til at gennemgå skemaer og øvrig planlægning fra nogen, som har prøvet det før.

Har vi husket alt?

Har vi tænkt på alt?

 

Forløbet afvikles

Foretagsomhedsuge der fremmer både innovation og iværksætteri

Lærere og pædagoger underviser selv i innovation og iværksætteri

Danske skolebørn løser rigtige menneskers rigtige problemer

skaermbillede-2016-12-11-kl-07-06-21

“Allerførst sagde vi ja til at deltage i projektet, da flere af børnene kan blive fremtidige kandidater til jobs hos ISOVER om 10 år. Men det viste at at vi fik noget helt andet ud af projektet. At gå med personligt sikkerhedsudstyr er en holdning til egen og andres sikkerhed, men tilgangen til det, blev der rusket op i. Det behøver jo ikke være kedeligt at anvende personligt sikkerhedudstyr, så virksomheden fik flere gode ideer til hvordan det også kan udformes, og også bud på at implementere elektroniske løsninger der minder os om at tage det på. På akkurat samme måde som i nye biler og man ikke får spændt sikkerhedsselen. En sjov og spændende oplevelse.”

Gitte Melby, HR Business Partner, Saint-Gobain ISOVER

“Uge 46 i 2016 har været en fantastisk uge, hvor skolerne i Kolding har haft foretagsomhed som ledestjerne i en temauge. Allermest gennemført på Vamdrup Skole, hvor alle årgange og alle klasser fra 0. til 9. klasse har deltaget og brugt samme koncept – 1925 modellen.

Superdejligt at følge processen, se resultatet og opleve, hvor glade eleverne har været for at arbejde med foretagsomhed – det giver bare så meget mening og får lagt gode spor ud til fremtiden…

At få ideer og lære at handle på dem så det skaber værdi for andre – det er her foretagsomhed kommer ind som en af de fremtidige efterspurgte kompetencer. Og vi taler ikke kun om foretagsomhed i snæver forstand som kompetencen til at blive iværksætter med foden under eget bord, men om foretagsomhed i bred forstand for det er det, virksomhederne fremadrettet har brug for – kreative og foretagsomme medarbejdere, der stiller spørgsmål, finder nye løsninger og er med til at videreudvikle virksomheden.

 1925 modellen er en unik metode til skole-/virksomhedssamarbejde i praksis, som giver værdi for begge parter – og som vi i Business Kolding gerne vil være med til at fremme så intentionerne i den nye folkeskolelov om den åbne skole får krop og bliver udmøntet i praksis.”

Lau Herborg, Business Kolding, projektleder på iværksætteri og entreprenørskab

 ”Business Region Aarhus har netop igangsat initiativer, hvor elever i folkeskolen arbejder med produktion og industri, bl.a. for at øge de unges indsigt i hvad en erhvervsuddannelse kan føre til, men også at arbejde med læring og innovation i et forløb, der harmonerer med de læringsmål, som skolerne under alle omstændigheder skal sætte. De 12 østjyske kommuner i Business Region Aarhus er heldigvis ikke de eneste, idet der er generelt fokus på dette over hele landet. I denne sammenhæng er 1925 modellen et let tilgængeligt redskab til at undervise i innovation og iværksætteri for underviserne.”

Jane Baad Jensen, sekretariatsleder, Business Region Aarhus

skaermbillede-2016-12-11-kl-13-11-09

Bob Bohlbro

Bob Bohlbro og jeg på Folkemødet i glad genforening to år efter jeg blev inviteret til at tale om foretagsomhed i folkeskolenI 2014 blev jeg inviteret på Folkemødet på Bornholm af Bob Bohlbro fra de Lærerstuderendes Landsforening for at tale om foretagsomhed i folkeskolen. Jeg har i mange år undret mig over, at vi kun hylder de iværksættere, som har et CVR-nummer. Det er kun dem, der fremgår af statistikkerne, men jeg har gennem mit arbejdsliv mødt helt utroligt mange iværksættende mennesker i det offentlige, men de bliver ikke hyldet i lige så stor grad, så jeg har i mange år brugt ordet foretagsomhed i stedet for. Vi har brug for at øge foretagsomheden i dette land, hvis vi skal stå distancen i et globalt kapløb. Lad os hylde de foretagsomme.

På Folkemødet fortalte jeg med begejstring om foretagsomhed og med bekymring over udsigten til at involvere flere i de værdiskabende innovationsprocesser vi så stærkt har brug for. Ord som innovationsacceptansgraden og inkrementel innovation har sneget sig ind i sproget, og de er gift for deltagelsen. De fleste mennesker føler sig dumme, når der bliver talt hen over hovedet på dem, og så går vi jo glip af deres idéer. Deres foretagsomhed. Hvis vi føler os dumme eller forkerte, så trækker vi følehornene til os ligesom sneglen. Og så går det for alvor langsomt med udviklingen.

“Hvis alle danske folkeskoleelever kendte til den samme udviklingsmodel, så skal I bare se løjer. Så får vi en hel generation, der kan praktisere innovationsprocesser og forvandle forundring til foretagsomhed,” stod jeg så og brægede på Christiansø, hvor Folkemødets ungdomsmøde fandt sted.

“Fedt,” sagde deltagerne. “Hvor er den?”

kortlægning 1925 modellen stuegulv

Ja, hvor var den? Den havde betalt min husleje i mere end 10 år og selve fortællingen i bogen havde jeg udgivet allerede i 2006 i min bog “Man lever så man lærer”, men jeg havde aldrig gjort modellen tilgængelig i bogform.

I månederne inden Folkemødet havde jeg undervist i innovationsledelse på Innovationsfabrikken i Kolding. Først underviste jeg efter deres materiale. Det gik godt. Næste hold jeg fik, underviste jeg halvt i skolens materiale og halvt i 1925 modellen. Det gik lige så godt. Tredje hold gik jeg all-in og underviste kun i 1925 modellen. Det gik lige så godt.

Så jeg havde noget at have det i, da jeg satte mig til tasterne efter Folkemødet. Jeg har brugt mere end 10.000 timer på at praktisere modellen. Jeg brugte 100 timer på at skrive bogen. Du kan læse den på en time. Og så kan den læses af børn og forstås af børn. Indskoling og mellemtrin skal have lidt hjælp, men det får de heldigvis.

“I marts afholdt vi en mini-InnovationsCamp for 5. årgang, hvor vi tog afsæt i 1925 modellen og med lidt justeringer (børnesprog og begrebsforståelse) virkede den også godt. De 72 elever på 5. årgang tog metoden og arbejdsformen godt til sig. Så uden at virke for akademisk – må jeg konkludere, at den virker på alle aldersgrupper,” skrev Michael B. Christiansen begejstret til mig for et par måneder siden.

Michael er læringsleder for åben skole, innovation og 5-årigt gymnasieforløb på Skovgaardsskolen i Gentofte. Han var også involveret i den prototype på et læringsforløb for udskolingen, som jeg lavede for Skovgaardsskolen på Øregård Gymnasium i uge 43 i 2015.

8.H skovgårdsskolen
8.H skovgårdsskolen efter en uges arbejde med 1925 modellen

Jeg bad Thor Banke Hansen, projektleder og lærer på Øregård Gymnasium om en udtalelse bagefter. Den kommer her:

“”Nu ved jeg, hvad innovation er.” Sådan lød det fra flere elever efter en uge i selskab med Carsten Borch, der veloplagt, nærværende og humoristisk iscenesatte innovation i 8.H på Skovgårdsskolen. I et undervisningsperspektiv er 1925-modellen et oplagt værktøj for innovation. De første step i modellen – videnindsamling, videnspejling og observation – den tager udgangspunkt i at udvikle elevernes faglige viden. Idéudvikling skubbes til sent i innovationsprocessen, og det er en af 1925-modellens helt store styrker. For modellen kan iscenesætte innovative processer uden at tabe blikket fra det faglige indhold eller omvendt. Og så gør det jo ikke noget, at 1925-modellen hiver innovation helt ned på jorden.”

Projektleder Thor Banke Hansen, Øregård Gymnasium

Thor Banke Hansen og hans kollegaer fra Øregård Gymnasium deltog med deres kollegaer på Skovgaardsskolen som medundervisere i 1925 modellen. Vi havde mødtes forinden og tilrettelagt ugen. Det gjorde vi på den måde at både lærere, forældre, embedsmænd og politikere var inviteret til foredrag fra morgenstunden. Efter en times oplæg om modellen satte vores lille projektgruppe på otte mand sig så ind i et mødelokale og formulerede krystalklare spørgsmål og lagde skemaet for uge 43.

8.H. observation på FB
Både dokumentationen af elevernes arbejde og især observationsdelen foregik via Facebook

Siden hen har Skovgårdsskolen selv afholdt flere Inno-camps, hvor de brugte 1925 modellen som værktøj og i starten af januar 2016 holdt Øregård Gymnasium en hel uges Inno-Week med fokus på hjernen, hvor de også brugte 1925 modellen. Mød projektleder Thor Banke Hansen, fra Øregård Gymnasium i denne video:

 

Samarbejdet med Gentofte kommune startede med at Tina Lykkegaard Marker, projektchef for MIT Campus, som en af de allerførste bestilte bogen hjem, da den udkom. Derudover blev jeg inviteret med til den serie af møder, som Gentofte kommune har sat gang i for at forny folkeskolen.

På Hansenberg, en teknisk skole i Kolding, brugte de i vinteren 2016 1925 modellen til at lave brobygningsforløb, hvor de udviklede og testede et koncept for et djævleræs.

Herunder finder du en halv times video fra et webinar om innovation i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

“Du skal lige møde min 6. klasse, som har arbejdet med din model. De ved det godt nok ikke, men det er den, de har arbejdet efter,” sagde Henrik Guldbrandt fra Skibet skole i Vejle, efter han havde prikket mig på skulderen.

Henrik Guldbrandt og Anita Ousen har arbejdet med iværksætteri i folkeskolen i mange år, og de deltog i et foredrag Relationsnetværket arrangerede, hvor alle deltagere fik en bog efter foredraget.

Skibet Skole
Anita Ousen og Henrik Guldbrandt med deres elever fra 6. klasse

I løbet af efteråret 2015 brugte de så 1925 modellen onsdag efter onsdag, mens eleverne forberedte deres bidrag til konkurrencen for folkeskoler på den store entreprenørskabsdag, som i flere år er blevet afholdt i Fredericia Messecenter: Danish Entrepreneurship Awards.

Eleverne havde læst fortællingen i bogen og så havde Henrik og Anita hjulpet dem igennem modellens fem faser.

Dette holds løsning bestod af en pop-up legeplads for skolegårde på abonnementsbasis, så skolen får en ny legeplads hver sjette måned. De havde ovenikøbet fået fremstillet en lille prototype og følte sig dejligt ovenpå.